konceptudvikling & visuel identitet

Multimediedesign 4. semester hovedopgave.

Som en del af vores hovedopgave på 4. semester på CPH Business udviklede jeg sammen med min medstuderende Pernille et nyt OCR-løb målrettet uøvede deltagere. Formålet var at skabe et event, der fungerede som et naturligt springbræt ind i OCR-verdenen og som introduktion til Nordic Race.

Vi arbejdede med følgende fokusområder:

Åben faner for uddybelse

Vi undersøgte eksisterende OCR-events og målgruppens motivation for at deltage. På den baggrund identificerede vi et behov for et mere tilgængeligt og inkluderende koncept, hvor alle kunne være med, og derved få flere deltagere.

Vi udviklede et gennemarbejdet eventkoncept med fokus på fællesskab, udfordring og personlig udvikling – værdier, der skulle gøre det lettere for nye deltagere at få en positiv første oplevelse med OCR.

Jeg designede logoet og udarbejdede en komplet styleguide der sikrede et sammenhængende udtryk på tværs af rapport, markedsføring og digitale platforme. I logoet lagde jeg vægt på et clean og moderne udtryk og brugte symbolik i både navn, farver og udformning for at understøtte konceptets budskab og energi. Identiteten blev skabt med et moderne og energisk formsprog der skulle appellere til både nye og erfarne deltagere.

Vi designede en prototype til eventets website, med fokus på enkel brugerrejse, tydelig tilmelding og en visuel oplevelse der understøttede konceptets energi og tilgængelighed.

Jeg havde stor indflydelse på både idéudviklingen og de grafiske elementer. Mit ansvar omfattede især udarbejdelsen af styleguide, det visuelle layout i rapporten og det endelige logodesign.

Scroll to Top